Så har jeg efterhånden været her i Grønland i tre uger.
I de tre uger har jeg virkeligt oplevet en masse.
Og jeg kan stadig undres, forbløffes og overraskes over grønlænderne.
Vi har spist grønlandske delikatesser (halefinne fra en hval, hvalkød, sælspæk og ultratørre torsk), og vi har oplevet sådan et rigtigt, grønlandsk kaffemik.
Vi har kørt på hundeslæde, og jeg troede, at vi efterhånden havde oplevet grønlænderne og den grønlandske natur ned til mindste detalje.
Men nej.
Scenen sættes:
Nede i vores kolde og klamme kælder er der ikke særligt hyggeligt. Og der skulle eftersigende også være ånder fra afdøde grønlændere. Nu er det bare sådan, at jeg ikke tror på den slags. Men lydene er klamme, og vi har brug for noget underholdning dernede.
Nå, videre i historien.
Regine, som er lærer i vores 4. klasse, fortalte os en dag, at vi endeligt måtte sige til, hvis vi ville låne nogle dvd'er af hende. (Her i byen er det åbenbart således, at Blu-ray er alle steder - og alle grønlædere har en afspiller.)
Næ, gode, gamle dvd er ikke nogen steder at finde - og derfor besluttede vi os for at gå en tur forbi Regines blok for at låne nogle film. Sådan nogle rigtige jeg gider ikke at se andet, og jeg har brug for at stene-film.
Vi trodsede vejr og vind en tidlig fredag aften, og vi fandt blok 11, hvor Regine bor.
Vi bankede på. Og hvem åbnede døren? Det gør hendes mand. I longjohns. Fedt. God stemning.
Regine mødte os i strømpebukser og med et kæmpe smil. Super.
Vi blev vist ind til filmene - og hold da op, hvor har de mange.
(Faktisk lånte vi hele 7 film. Ups.)
Inden vi var færdige med at beslutte os for, hvilke film vi skulle låne, kom Regines mand (Frantz) ind til os. "I er da danskere - skal I ikke se håndbold?".
Jovjov, men nu er det sådan, at tv2 åbenbart er vildt dyrt her i Grønland.
At have tv2 heroppe er ligeså sjældent som at finde en sæl i Danmark.
(Dårlig sammenligning - men det er sjældent!)
Det viste sig, at Regine og Frantz har tv2 i deres hyggelige hjem, og vi blev inviteret helt ind i stuen, så vi kunne se lidt håndbold. (Ja, selv da de alle sammen sidder og spiser, får vi tre piger lov til at hygge os inde i den varme stue foran fjerneren.)
Regine sendte sin svigermor og Frantz' ældste datter (som ikke er Regines) til Pisiffik (supermarkedet), og da de kom tilbage, sad vi stadig i sofaen og så billeder.
Frantz synes, det er ærgerligt, at vi ikke får lov til at opleve Aasiaat - og i det hele taget Grønland - om sommeren, hvor her er blomster og alting.
Så vi skulle da lige så tusinde billeder fra deres oplevelser i Grønland - om sommeren.
Fantastisk siger jeg bare!
Egentligt havde pigerne og jeg en del ting, vi skulle nå, inden X-factor startede, men det blev til ingenting.
Eller rettere: Vi hyggede sammen med Regine og hendes familie.
X-factor så vi også sammen med Regine og hendes yngste datter på fem år.
Og til X-factor blev der serveret: Kage fra bageren, honningmelon og Baileyte.
Og den te, den var alletiders. Det var lige før, man blev beruset af duften.
Det var skide hyggeligt at tilbringe tid sammen med Regine og Frantz.
Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan være så imødekommende og gæstfri.
Jeg er virkeligt overrasket.
Sådan ville en dansker aldrig have gjort.
Jeg mener, danskere er meget tillukkede - og vi værner om vores privatliv.
Men her i Grønland har jeg godt nok fået øjnene op for, at det rent faktisk kan være enormt berigende at favne fremmede.
Selvom mange sagde, inden vi rejste, at grønlænderne er meget sociale og enormt venlige, havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg/vi skulle blive inviteret ind i et grønlandsk hjem og opleve grønlænderne helt tæt på.
Jeg er fascineret, og jeg beundrer vitterligt grønlænderne.
Jeg har taget en forfærdeligt masse billeder fra min tid her i Grønland - og dem vil jeg sørme gerne dele.
De er lidt svære at få til at passe ind i ét bestemt tema, så nu lægger jeg dem herind i en vilkårlig rækkefølge.
(Billederne er en dejlig blanding af mange forskellige ting)
Jeg håber, I nyder billederne ligeså meget, som jeg nyder at tage dem.
En dag stod menuen på hjerter. Svinehjerter, that is. Jeg har aldrig før smagt indvolde.
(Eller jo, tarme, men de tæller ikke!)
Min tallerken med stegt hjerte, brun sovs og kartofler.
Det bliver nok aldrig min favorit.
En af bygdeeleverne havde et stykke hval med hjemmefra.
Det er meget lysere, end jeg havde forestillet mig.
Faktisk er det meget flot!
Grønland har billige kager. Mange, meget billige kager.
Vi fejrede fredagen i uge 3 med en X-factor kage.
Denne basse kostede kun 35 kroner. What?
Vores madplan over de sidste par uger.
Det meste smagte godt, men salten sparer de desværre på.
Til gengæld er de tossede med karry.
Jeg bagte boller i går (lørdag) ud fra mors opskrift.
De ser noget anderledes ud, end de gør derhjemme.
Det er lækkert med lidt hjemmebag - grønlænderne bager nogle mærkelige brød.
I går trodsede pigerne og jeg en snestorm, da vi skulle hjem fra skolen.
Man kan sige, at vi blev straffet for, at vi ikke havde planlagt næste uges undervisning noget før.
Dette billede er taget, da vi kom ned i vores klamme kælder.
På vej til Sømandshjemmet så jeg denne kælk, der var "parkeret" uden for et supermarked i byen.
Ja, den er god nok. Det er en sæl, der ligger på kælken.
Eller det vil sige: En sæl uden skind og hoved - og som er sprættet op midt på.
Hvad vigtigt er, at sælen stadig har fået lov til at beholde sit skind på halefinnerne
(eller hvad de hedder på sådan en karl.)
På onsdag tager pigerne og jeg en tur til Ilulissat (Jakobshavn),
og vi skal shope amok - og bruge alle de penge, vi ikke har.
Det bliver alletiders - og vi skal bo hos en ældre kvinde ved navn Hansine.
Jeg glæder mig helt enormt meget!
Og jeg skriver naturligvis alt om, hvad vi har oplevet - og naturligvis kommer der også billeder herind.
Hav det dejligt så længe!
Og pas på jer selv derhjemme.
Hyg!
Josefine
Ps. Snestorm derhjemme og snestorm heroppe - det er to vidt forskellige ting. Selv grønlænderne fryser, når her er snestorm. Aldrig har jeg kendt mage. Vi har sne i vores opgang. Det er tosset!
