Onsdag den 29. januar 2014 var dagen, hvor vi skulle en tur til Ilulissat.
Vi havde rykket vores undervisning fra torsdag og fredag til onsdag, så vi kunne komme afsted onsdag eftermiddag - og komme hjem igen lørdag formiddag. Det skulle altså være en form for tidlig weekend.
Men her i Grønland kan man bare ikke regne med, at flyene flyver til tiden!
Og vi mærkede, at grønlænderne er en meget tålmodighed folkefærd.
Ja, det viser sig faktisk, at flyene blev forsinket i 18 dage lige op til juleferien.
Det er totalt absurd! Og det ville aldrig ske hjemme i lille Danmark.
Uheldet var ude. Just our luck.
Vores held her i Grønland har i det hele taget ikke være slående, hvad angår vores held
- eller mangel på samme.
Vores flyafgang er aflyst. Ja, faktisk fløj ingen fly til Ilulissat.
Det skulle nemlig vise sig, at et tidligere fly til Ilulissat var landet ved siden af landingsbanen. Det havde så at sige haft en hård landing.
(det var hvad den kære Air Greenland-dame fortalte os)
Der kom fem af byens mange taxaer for at hente alle os sure og skuffede passagerer.
De skulle køre os til Sømandshjemmet, hvor vi kunne få en kop kaffe og en romkugle på luftselskabets regning.
Det nød vi naturligvis godt af. Og vi ventede rastløst på, at klokken skulle blive 15.50, for så ville vi vide, hvad der skulle ske.
Ingenting skulle der ske. I hvert fald ikke med os.
Alle passagerer, der skulle til Ilulissat, blev kørt tilbage til lufthavnen.
Eller det vil sige, at vi var fire mennesker, som blev bedt om at blive siddende og vente.
Vente på hvad? Ja, det vidste vi ikke på det tidspunkt.
ISS skulle åbenbart køre os ud til nogle hotellejligheder, som ligger her i byen.
Der skulle vi sove en enkelt nat.
Og nu tænker du/I sikkert, at vi vel ligeså godt bare kunne have taget vores bagage på nakken og være gået tilbage til Skolehjemmet, hvor vi jo "bor" i de her uger.
Men det gjorde vi ikke.
Vi syntes altså, at Air Greenland skulle betale et overordentligt rart ophold for os.
Og det inkluderet aftensmad på Sømandshjemmet og en lille omgang morgenmad.
Der var sindssygt hyggeligt i vores lille, røde hytte. Og vi havde store og bløde senge OG vores "eget" fjersyn - i hvert fald det næste døgns tid.
Det var skønt med afkobling!
Men egentligt ville jo ikke indlogeres et andet sted i byen - vi ville til Ilulissat.
Inden vi forlod Sømandshjemmet, havde jeg haft ringet til Air Greenland for at høre, hvornår vi kunne afsted - og om vi overhovedet havde mulighed for at komme væk.
"I skal afsted torsdag eftermiddag klokken 14.45." - var beskeden.
Ok, dér mistede vi lige et døgn i Ilulissat - og jeg nænnede næsten ikke at ringe til Hansine for at fortælle hende endnu en gang, at vi blev forsinket.
Okay, indrømmet! Vi sov sindssygt godt i hytten - og vi sov længe.
Det var alletiders at have fået et lille frirum.
Vi gjorde os klar til den helt store afsked med Aasiaat - i hvert fald for et par dage.
Endnu en gang tog vi det tunge skyts på: Overtræksbukser, mange strømper og sokker og som prikken over i'et: Den varme jakke.
Nu skulle vi afsted. YES!
Vi greb vores pakkenelliker, da den grønlandske kvinde fra ISS hentede os ved hytten.
Off to Ilulissat.
Troede vi.
Snydt igen.
Nu kunne der virkeligt ikke gå mere galt.
I lufthavnen, som må siges at være ganske lille, ventede vi tålmodigt på vores fly.
Det landede rigtigt nok til tiden - og vi iførte endnu en gang os alt vores tøj, for nu skulle vi afsted.
Vi skulle afsted, indtil en rimelig trist kvindestemme på grønlandsk fortalte, at flyet ville forsinket.
Ok, i det mindste er det ikke forsinket.
Grønlænderne brød ud i grin - og vi fattede stadig ingenting.
"Flyet kan ikke flyve endnu, da der blæser for meget i Ilulissat. Indtil videre skal vi vente 20 minutter og se, hvad der sker." sagde en venlig kvinde.
Undskyld, HVAD? 20 minutter.
20 minutter efter meldingen, steg vi ombord på flyet.
Det var et kæmpe kaos. Og jeg var da også indimellem lidt bange for, om vi mon også ville lande ved siden af landingsbanen.
Jeg er ikke den store pilot, men det kan da ikke være så svært at se landingsbanen med alle de blink, lys og lygter?!
Nå, men vi landede heldigvis på landingsbanen.
Dog nægtede jeg at klappe af den utroligt hårde og ubehagelige landing.
Vi var i live og i Ilulissat.
Ikke mere kaos - for nu.
Vi var helt vildt trætte efter det døgn, hvor vi bare ventede og håbede, men pigerne og jeg lovede os selv og hinanden, at vi skulle gøre byen usikker.
Eller rettere: Vi skulle gøre livet svært for vores dankort.
Butikkerne i Ilulissat har samme problem, som her i Aasiaat: De lukker tidligt. Alt for tidligt.
Vi brugte inden penge, men vi kunne konstatere, at alting uden undtagelse bare er dyrere her i Grønland.
Det skal selvfølgelig ikke sætte en stopper for vores planlagte shopping i Ilulissat.
Udmattede hang vi foran fjernsynet hjemme hos Hansine.
Hansine var ude hele aftenen.
Men hej, vi skal jo have ringet til Jens Ole.
Ja, han ville åbenbart gerne sejle os rundt i Isfjorden i tre timer for en ganske lille sum penge.
Klokken 10.45 fredag hentede Jens Ole os. (Vi vidste jo ikke, hvor havnen i byen var!)
Off to Isfjorden.
Tre stive timer i Isfjorden gør noget ved kinderne, tænderne og fødderne - nærmere bestemt tæerne.
Det var den vildeste tur, og Jens Ole kunne mange historier - nogle mere sande end andre.
Han fortalte blandt andet, at Isfjorden for bare tyve år siden var helt tilfrosset, men ikke længere.
Gletcherne bevæger sig med 40 meter om dagen - og vi kunne faktisk se, at der var sket ændringer, da vi kom tilbage. Det var det vildeste!
Han fortalte os også, at inden den globale opvarmning begyndte, kunne man finde isbjerge, der var mere end 100 meter høje. Men i dag fås de ikke højere end 40 meter.
Det er sørgeligt.
I blame you, global opvarmning.
Vi så ingen hvaler, ingen sæler - kun måger. Dødssygt.
Men det var helt sikkert pengene værd - og hvem ved, måske findes Isfjorden ikke om bare fyrre år.
Jeg har taget usandsynligt mange billeder af vores tur til Ilulissat, men jeg vil naturligvis ikke bombardere jer med dem alle sammen.
Jeg har udvalgt nogle helt særlige, som jeg synes er utroligt smukke.
NYD DEM!
What you see is what you get.
Dette er lufthavnen i Aasiaat. Ja, jeg sidder i den ene ende.
Det er ikke noget at skrive hjem om, men jeg gør det lige alligevel.
Lufthavnen består af bare 1 gate.
Jep, man har så valgt at sætte et skilt op over døren ud til gaten.
Hotellejligheden, hvor vi overnattede en enkelt nat.
Det var vildt hyggeligt. Og det var vores eget!
Pst. Vandklosetter. Eller bare toiletter.
Turen fra Ilulissat lufthavn i taxa. Vi er på vej hjem til Hansine.
Én af byens butikker.
De har deres egen systue. Og den er faktisk stor!
Hjemmesko i sælskind. Give me!
En voldsomt fin kjole. Dog var den lidt for dyr til min smag.
De har nok selv syet den.
Et skilt. Men ikke bare et hvilket som helst skilt.
Et skilt med en hundeslæde. Hallo, det er nice!
Pigerne og jeg indtager torsdagens aftensmad på en lokal café.
Det var super hyggeligt - og billigt!
"Brættet" i byen. Der er ikke så meget bræt over det længere.
Det er efterhånden en forretning.
En anden af byens forretninger.
De havde nogle lækre ting, men vi må hverken få skind fra en isbjørn eller narhvalstænder med hjem.
Son of a....!
Dette er et ægte isbjørnehoved. Det er godt nok stort!
Ægte kamikker i isbjørneskind.
En slæde. I forretningen.
Hej, Isfjord!
Vi lægger fra land - og vi er klar til vores livs oplevelse.
Vi er glade!
Byen set fra vandsiden. Smukt.
En kutter på jagt efter hellefisk. Måske.
Solen kommer frem bag isbjerget.
Jeg er glad - og her er smukt!
Pst. Tjek lige de røde kinder. De gør nas!
Sol og vand.
Det kaldes blå is. Ja tak, det skal jeg love for.
Kutteren igen.
Fiskekutteren har fanget noget, og fuglene får, hvad fiskerne ikke kan bruge.
Det hele indgår i cyklussen.
Så er vi på vej tilbage til havnen og byen.
Denne basse sejlede vi med.
Jeg priser mig lykkelig for kahytten (eller hvad sådan en sag hedder?)
Broen, der forbinder lufthavnen til resten af byen.
"Ilulissat"
Vi skriver mandag morgen, og klokken er 8.30.
Lige om lidt skal vi afsted. Men først: Et billede!
Det er yndigt. Vi er trætte og Hansine totalt vågen!
Farvel, Ilulissat. Du var skøn!
Nu går turen tilbage til Aasiaat.
Og flyvetiden er beregnet til at være 16 minutter.
Hurra.
Jeg har nydt vores meget korte tur i Ilulissat. Vi har haft brug for at komme væk, og det var helt sikkert alle pengene værd.
Men lige en tanke: Hvis man nogensinde skal til Grønland, skal man lige huske at tage den store pung med. Alt koster penge!
Opsparing må derfor være ordet.
Hav det dejligt!
Vi ses snart!
De kærligste hilsner
Josefine, som er dybt taknemmelig for, at I følger hendes blog!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar