torsdag den 2. januar 2014

Tre nætter plus det løse!

Jeg er, som jeg altid har været. Jeg tæller nætter, før jeg rejser. Some things never change.. 
Og jeg har så fået talt mig frem til, at jeg skal sove tre nætter, før det er den store afrejsedag. Pyha..
Da vi fik beskeden om, at vi skulle afsted, var jeg helt vildt begejstret, men nu.. Ja, nu er det lidt som om, at savnet til familien, vennerne og kæresten overskygger glæden ved turen. 
Sådan er det vel altid? I hvert fald for mig.

Jeg glæder mig - ellers havde jeg jo ikke meldt mig til det her. Men hele processen har været noget rodet for mig. Først skal vi afsted. Så skal vi ikke alligevel. Så får vi lov til at rejse til det fantastiske Grønland - og så skulle der søges legater som aldrig før. 
Så alt i alt: En rodet oplevelse! 

Når jeg tænker på turen, tænker jeg på den som helhed - det vil altså sige: Skolehjemmet, skolen (Gammeqarfik), eleverne, lærerne på skolen, kulturen, befolkningen og den forhåbentligt uimodståelige natur. 
Følelser omkring turen kan på nuværende tidspunkt beskrives som følgende: 
Nervøsitet, selvstændighed, ængstelighed, urolighed, utryghed, uvante omgivelser og mange andre knapt så positive ting. 
Jeg er dog overbevist om, at ligeså snart pigerne og jeg sidder i toget, så starter turen for alvor. Det vil gå op for mig, at det her bliver den vildeste tur, jeg hidtil har været med på. 

Det her bliver en udfordring for mig, som menneske!


Jeg glæder mig til at dele billeder, oplevelser, tanker og mange andre ting fra turen med jer! 

Kh 
Josefine


Ingen kommentarer:

Send en kommentar