Så har pigerne og jeg været til vores allerførste, grønlandske kaffemik.
Det er noget af en tradition, må jeg nok sige.
I vores tilfælde kendte vi ingen af dem, som afholdte det traditionelle kaffemik.
Der stod i invitationen, at vi skulle medbringe en gave til den lille dreng, som skulle fejres (han fyldte 1 år). Pigerne og jeg trampede byen tynd, fordi vi jo skulle finde en dims til den lille dreng.
Ingen af os er "uddannet" i det med børn - så det var altså lidt svært.
Og så er det skide dyrt at købe legetøj til børn i den alder. Pyha.. 68 kroner for fire plastikklodser (Godt nok fik vi 50% i rabat, men alligevel).
Men vi ankom altså til kaffemik, som blev afholdt på lærerværelset på skolen (Gammeqarfik).
Der var en mærkelig og anderledes lugt af.... fisk.
Eller måske var det hval (umiddelbart min første tanke).
Vi trådte nærmere. Følelsen af at alle grønlænderne kiggede på os i smug var altså underlig.
Vi blev nærmest overvåget. Men Jeg fyrede mit mest overbevisende smil af - og så blev vi budt velkommen. Det var alletiders!
Maden er anderledes. Befolkningen smilende og gæstfrie. Og naturen smuk, selvfølgelig!
Jeg har taget en del billeder af både maden og menneskerne.
Vi fik forklaret, hvordan det med kaffemik fungerer.
Kaffemik bliver brugt til at fejre hvadsomhelst, nårsomhelst. Fødselsdage, bryllupper, begravelser og alt muligt andet.
Oprindeligt bestod kaffemik bare af et kagebord(!), men der er også kommet varme retter til.
Der er et imponerende udvalg af alt muligt - hval, sælspæk, sortgryde, frikadeller med sæl og uden sæl, med fisk og uden fisk, alle mulige forskellige slags gryderetter med kylling og karry, med alle mulige grøntsager. Og hjemmebagt brød til.
Der var et væld af muligheder, men vi fik lige en guidet tur rundt på bordet, så vi vidste, hvad udvalget bestod af.
Jeg havde hjemmefra besluttet mig for, at jeg skulle blive en ærkegrønlænder. Og en grønlænder spiser hvaler, sælspæk og andre mystiske ting.
Sælspæk, halefinne fra en hval, ultratørret torsk og fisklagkage, var hvad jeg kunne overskue (og hvad jeg kunne huske).
Sælspæk. Halefinne fra en hval. Tørret torsk. Disse ting bliver aldrig min livret.
Faktisk tror jeg aldrig nogensinde, at jeg vil værdige disse ting et blik, igen.
Det er simpelthen for anderledes til min smag - og det smagte ikke lækkert. Det havde den mærkeligste smag OG konsistens. Det var en forfærdelig lørdag for mig.
Men kagebordet, ak det store kagebord. Jeg var helt sikker på, at grønlænderne ikke var skøre nok til at bage kager med hval og sælspæk, så det var jo det rene slaraffenland for mig. Fedt!
Og de smagte fortryllende de forskellige kager, jeg smagte.
Nu får I nogle billeder fra vores første rigtige kaffemik.
Bordet med maden. Som I kan se, er der meget mad - og mange mennesker.
Nærbillede.
Hjørnet, hvor vi fandt vores mad.
Fiskelagkage - med rejer og karry.
Sortegryde og laks i marinade.
Tørt rugbrød og flødekartofler.
Hvalens halefinne. Eller et lille stykke.
Min ikke-mættende portion.
Fra venstre mod højre:
Et meget lille stykke halefinne fra hvalen (det lyserøde med de to sorte ender), et stykke lufttørret torsk (det helt hvide i midten), sælspæk (den lille, lyserøde klump et-eller-andet), og fiskelagkage (den gule "klat").
Kagebordet byder på lidt af hvert.
Min portion med kage. Uhm!
Kagemand, lagkage med klementiner og et stykke chokoladekage med bananmos imellem.
I mandags, den 13. januar 2014, fejrede hele skolen - ja, hele byen - at solen skulle komme tilbage til Grønland.
Det er en hyggelig tradation - og jeg var vildt glad for at være med til at fejre denne vigtige begivenhed.
Vi havde undervisning i de første to moduler, men bagefter brugte vi et par timer på at klippe og klistre med vores 4. klasse.
Traditionen lyder på, at man skal lave en sol (på den ene eller anden måde), og derefter skal tage solen med sig op til udkigspunktet i byen. Et udkigspunkt hvorfra man kan se den smukke natur her i Grønland.
Jeg har naturligvis også billeder fra i mandags. Det var afsindigt hyggeligt at tilbringe tid med eleverne på dén måde. Og de er jo så søde!
Mads klipper en sol.
Nuka Lars laver sole til de andre drenge.
Vores sole. Fra venstre: Lineas, min og Sisses.
Klassen er klar til at gå.
...Og vi går!
Udsigt fra et fjeld!
Solens stråler og sne.
Hundeslædehund undrer sig.
Solens frembrud.
Eleverne er vilde. (vores elever)
Solboller (ja, det hedder de!). Selv bageren fejrer solens tilbagevenden.
Klassen er stille. Vi spiser solboller og drikker varm kakao.
Det var alt for nu!
Hav det dejligt!
Vi ses.
Mys-mys Josefine
Kære Josefine. Tak for smukke billeder. med sarte himle og søde hunde. Du er modig. jeg ville dø af skræk på en hundeslæde. Du har også prøver fisk m.m. Godt der var kager nok. Her er det også koldt, men vi møder talstærkt op til zumba, men Gabriella er vikar for Marina. Hun er sød og dygtig og vi sveder bravt. Mon du får lejlighed til at undervise børnene i zumba? Bliv endelig ved at skrive og sende billeder. Det er noget så herligt. Kærlig hilsen Anette
SvarSlet