søndag den 19. januar 2014

Smuk natur & slædetur

Hej alle jer derhjemme! 

Så er der lidt mere guf på min blog. 
Og med guf mener jeg: Billeder og tekst. 

Den første del af billederne er taget på en af vores sædvanlige gåture. 
Jeg har (vist) ikke taget billeder fra dette område tidligere. 
Nogle af billederne er også fra vores "jagt" på Spar-forretningen har i Aasiaat. 
Kig og følg vores gåtur og slædetur.



Huset er til salg. Kom og køb - ingen interesserede. Det koster kun 65.000 danske kroner. 
Sikke et tilbud! 



Den lokale brandbil her i byen. Lille og fin. 



Politistationen. Station og station - det er måske så meget sagt. 
Til den opmærksomme beskuer, kan I se, at den rare politibetjent vinker til mig! YES. 



Et kæmpe stykke is foran et fjeld. Smukt. 
Muligvis et af de mest fotograferede stykker is. 



Himlen er vidunderlig. Jeg elsker, at den ser så livlig ud. 



En slædehund i baghaven - eller måske bare en vagthund. 



Snescooter MED kælk. Grinern. 
Ejeren er på indkøb. 



Månen står lavt hen over husene. 
Og så er den lyserød. 



Muligvis Aasiaats mest farverige hus. 
Ikke nødvendigvis særligt kønt - bare farverigt. 



Fuglene kan lugte blod. 
Blod på en isflage. Hold op, hvor er det godt, at de kan flyve!
Begærlige dyr.. 



To enormt kære og hjemmelavede kælke. 
(De står på taget af garagen!)



Vasketøj til tørre i frostvejr. 
Mærkeligt? Jep. 



Den lokale Spar-forretning i byen. Lange åbningstider. 
Men udvalget er dyrt. Alt for dyrt!



Farverige boligblokke. De er skønne!



Hunde og ejer. Ejeren kommer (måske) med mad til hundene. 
Det kan være derfor, de er så begejstrede. 



Hund holder øje med mig. Den er skøn! 



"Se lige hvor flot jeg er!" 
En smuk slædehund i det fjerne. 



En kiosk i byen. Og ja, den har også åbnet om vinteren. 





Dette er ren intro/stemningsopbygning til slædeturen


På vej til Aasiaat Olie, hvor vi blev hentet af Christina klokken 13.00 (grønlandsk tid). 
Hun viste os den lange vej ud til slæden og hundene. 
Hendes mand var allerede i gang med at tøjle hundene til slæden.
Det var imponerende, at han kunne holde styr på dem. 



En kold tur kræver meget tøj, og jeg gik i hvert fald ikke ned på udstyr. 



Udsigten ud over havet. Smukt alligevel. 




Hunde, der slår lænket til den frosne jord. Ved siden af dem er deres blå slæde - og i baggrunden kan man se endnu mere lyserød himmel. 


Førerhunden(?), som står lænket. Han ser så ked ud af det! 
Åh, mit hundehjerte.. 



Den største flødebolle, jeg nogensinde har set. (Ja, ok, det er lidt af et fallossymbol)
Den var stor, men den smagte elendigt - og lugtede dårligt. Igen er det flødebollen, vi snakker om. 



Udsigten over vandet fra Aasiaat Olie. Se lige den dybe, blå farve og den lyserøde himmel. Ovre på den anden side ligger der små, farvede huse. 



Slædehunde med hvalp! 
Lille trold. 



Kirkegård har i Aasiaat. 
Kirken ligger ikke i miles omkreds, men her er smukt og roligt. 
(Hvis man altså ikke tæller hundenes hylen med!)





Endelig. ENDELIG har jeg prøvet at være med på en hundeslæde. 
Det er virkeligt noget, jeg havde håbet på hjemmefra, at jeg ville få lov til at prøve. 
I går, lørdag den 18. januar, greb pigerne (ok, greb og greb, det var naturligvis aftalt på forhånd) en hundeslæde. Foran hundeslæden blev der spændt mange hunde for - måske 16 eller 17 hunde. 
Det var en fantastisk mulighed for os at prøve en hundeslæde og naturligvis også se en helt anden natur end den, vi har set inde i byen. 
Aasiaat er jo en ø, og hundeslæderne er blevet tvunget ud af byen, så vi skulle gå et stykke for at komme ud til området, hvor de fleste hunde står lænket fast til den frosne jord. 
Alene gåturen fik mig til at tage billeder. Lyset og hundene. Jeg er totalt fascineret af den her totalt uspolerede natur, der findes nogle steder her i Grønland. 
Jeg ville ønske, at der fandtes ligeså smukke omgivelser i Danmark.

Nå, men jeg havde altså væbnet mig med 5 eller 7 lag tøj, 
så jeg i hvert fald ikke ville komme til at fryse. 
Det var en stor oplevelse for mig, også selvom jeg, allerede inden turen startede, havde mistet forbindelsen til mine fødder og tæer. 
Jeg fik taget en hulens masse billeder undervejs, og jeg vil så gerne dele dem med alle jer, der har lyst til at se dem. 

Hvis man kommer til Grønland, er det ganske enkelt et must at køre med en hundeslæde. Om ikke andet så bare for turens skyld. 
Jeg er i hvert fald sikker på, at manden, som vi kørte med, morede sig over os. 
Måske det så lige skal siges, at vi skreg i vilden sky. 
Den tur, vi kørte, kan sammenlignes med en overvældende vild rutschebanetur i en forlystelsespark. 
Det gik meget hurtigt, og vi kørte ned af nogle fjelde, som jeg inden turen ville have forsvoret, at man ikke ville overleve. Jeg, vi, overlevede, og det var den vildeste tur! 
Selvfølgelig er sådan en slæde ikke specielt komfortable - heller ikke selvom, at grønlænderne lægger et rensdyrsskind på slæden. 
Når vi forcerede sten og andre ting, gav det et bump i kælken, og så sandelig også et bump i hele kroppen. 
Faktisk føler jeg mig i dag en smerte min lyske og i mine ben. 
Men selvom jeg ikke er i stand til at gå hverken særligt langt eller særligt hurtigt, 
vil jeg når som helst springe på en slæde igen, hvis jeg får muligheden for det. 
Glæden og oplevelsen vil længe endnu sidde i kroppen. 
Jeg tror aldrig, jeg har skreget og grint så meget på samme tid, som jeg gjorde på den tur. 
Det var fantastisk!



Hundene gøres klar og spændes for slæden. 
Alle hunde har deres egen lænke og et halsbånd, men når de skal med på tur, får de en hundesele på, så de kan trække slæden med hele kroppen. 
De ville så gerne med - det var fantastisk at se og høre deres iver! 



Den her basse kom ikke med. Han haltede noget, 
så han skulle ene og alene passe på hele pladsen. 
Han hylede noget, da vi kørte af sted. 



Hundene og slæden. Jep, den skulle vi altså alle sammen sidde på. (4 mennesker)
Manden prøver at få styr på hundene - de har "faste" pladser. 







Vi er så klar til en slædetur. 
Faktisk strøg vi af sted kun ét sekund efter, at billedet blev taget. Ud over stepperne! 
Og hold kæft, hvor gik det hurtigt! 
Jeg var lige ved at falde af, så overrasket var jeg.





Pigerne måtte stå af, for slæden kunne ikke komme af det stejleste fjeld, jeg nogensinde har set. 
Men da jeg skulle til at vippe af, bad manden mig om at blive siddende. Et øjeblik sad jeg alene på slæden. Det var intet mindre end fantastisk!



Udsigten fra slæden i bevægelse. 
Solen gør noget godt for billedet. 



Ejeren og hundene - og fjelde længere fremme!



Mere med hunde og udsigt! 





En modkørende slædehund - se hvordan de stakkels hunde kæmper for at komme frem. 
Læg venligst mærke til at manden på slæden sidder med en pisk i sin hånd. 
Ham, vi kørte med, brugte ikke pisken - han brugte kommandoerne, som hundene kender. 
Jeg er fascineret!


Smukke hunde, glade hunde, frosne hunde!



Udsigt over fjeldene. 



Vi kører ned ad det stejleste fjeld, som vi tidligere på turen kørte op ad. 
Ja, Linea glider af, og Sisse er godt på vej samme vej. 
Jeg selv holder fast i kælken. Der er åbenbart visse fordele ved at sidde bagerst. 
Ejeren morede sig helt tydeligt over os! 
Fed tur. 



Vores hunde trækker afsted. De kæmper en sej kamp. 



Så er vi tilbage, og de stakkels hunde er totalt udmattede. 
Nu kan de nok se frem til lidt sælspæk og rester af hvalkød.
Uhmmm.  



Mig foran kælken. Sisse er på vej ud af billedet. 
Jep, jeg har ninus på hovedet. Den er heldigvis dejlig varm, den hue. 



Uden hue - og med røde kinder. 
Ejeren er i gang med at sætte hundene tilbage i deres lænker. 



Solen laver sjov på himlen. 



Efter en god time på en hundeslæde - og gåturen både til og fra - har jeg røde kinder. 
Og jeg er træt. 
Resten af aftenen må stå på afslapning. 



Det var alt for nu!
Pas rigtigt godt på jer selv - og hinanden!

Hej-hej
fra Josefine :o)

2 kommentarer:

  1. Hejsa skattepige
    TUSIND TUSIND TAK for din fantastiske fortælling - du skriver så medrivende og levende, at man nærmest føler, man har været med på hele turen ...
    Fantastiske billeder - du har en sjælden evne til at fange fascinerende motiver med lidt skæve vinkler - og med skønne billedtekster til :-)
    Fortsat rigtig, rigtig god tur og fornøjelse med det hele!
    Knus mor

    SvarSlet
  2. Hejsa mor,
    Tusind tak - det er glad meget glad for at høre. Jeg har også gjort mig umage, så I kan føle jer som en del af turen!
    Mange tak for det mor - og jeg passer på mig selv. I promise!
    Knus mulle <3

    SvarSlet